Get Adobe Flash player

Fixerum er en fordel for alle

Af Sanne Schroll, folketingskandidat og Brian Dybro, politisk ordfører i Odense Byråd

sanne250x250Selvfølgelig skal vi have fixerum i Odense. Det vil være en fordel for alle.

Først og fremmest vil det selvfølgelig være en kæmpe fordel for misbrugerne, som kan få et sted, hvor de i ro og fred kan indtage deres stof.

Det vil give mindre stress og også højne sundheden, hvilket selvfølgelig vil betyde en højere livskvalitet. Derudover kan det betyde, at flere misbrugere får modet til at komme i behandling. Når der kommer mere ro på, er det nemmere at begynde at tænke på fremtiden og se en vej ud af sit misbrug.

Desuden vil fixerum være en fordel for den almindelige odenseaner. I dag hører vi om borgere, som føler sig generet af, at der fixes i for eksempel opgange eller baggårde, og at der ligger kanyler på gaden. Fixerum vil være en stor del af løsningen på de problemer, small-brian-dybroog vi kan undgå, at for eksempel børn stikker sig på en kanyle.

Der er derfor ingen tvivl om, at vi alle vil have stor glæde af, at vi i Odense opretter fixerum -så selvfølgelig skal vi det! Først og fremmest for misbrugerne skyld, men også for alle vi andres.

For nylig viste en meningsmåling i Berlingske Tidende, at 7 ud af 10 danskere støtter ideen om fixerum. Det er efter vores opfattelse, fordi folk kan se fornuften i at indføre den her ordning. Nu mangler vi blot, at samme fornuft ind-finder sig i regeringen, som hidtil har spærret ben for fixerum. Der kræves nemlig en lovændring, for at det kan blive til virkelighed.

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

generalforsamling2012