Mød Özlem Cekic
Kom og hør SF's social- og psykiatriordfører Özlem Cekics bud på disse områder og giv hende nogle input med til forhandlingerne. Det foregår på et møde TIRSDAG DEN 28. FEBRUAR KL. 19 - 21 i SF Odense's lokaler Kongensgade 70 (indgang fra Dronningensgade) Tilføj ny kommentar
Lærerfyringer, personalepolitik og fremtidens folkeskole
Hvorfor skal der spares på folkeskolen? Det er meget beklageligt, at Odense Kommune befinder sig i en situation, hvor det er nødvendigt at reducere antallet af stillinger på folkeskoleområdet med 124 lærere og cirka 20 pædagoger. Det er konsekvensen af et stadigt mindre kommunalt budget, som er resultatet af den økonomiske krise. Byrådet har af flere omgange tilpasset budgetterne, og børn- og ungeområdet har skullet bære sin del af byrden. Folkeskoleområdet har igennem de sidste par år været genstand for store politiske diskussioner i forbindelse med Fremtidens Skole og nu store omlægninger af det faglige udviklingsarbejde i forbindelse med Børn og Ungemiljøerne. SF har stået i spidsen for en ny vision og ny samarbejdstænkning, der sætter barnet og den unge i centrum. Men samtidig må vi også tage ansvaret, når økonomien skal skæres til. Det er helt uundgåeligt, at utrygheden breder sig særligt blandt alle lærerne, når man ved at der om kort tid – den 7. februar - skal sættes navne på hvem, der ikke længere har et job. Den situation vil alle være påvirket af. Mange lærere går hver især rundt med en tvivl og en frygt for, at det nu bliver mig, der ikke længere har et arbejde. Alle spørger sig selv: hvad det vil gøre ved mig og ved min familie, hvis det mig, der ikke længere har et job? Det er en svær situation for alle frem til afgørelsen, og det har været vigtigt for os at sikre, at den utrygge periode bliver så kort som mulig. Der skal også være plads til de udsatte i Odense
Alt dette fortalte Brian om på cafémødet, der også bød på et udsøgt måltid mad for alle, der deltog. Debatten om dagens emne var livlig og alle havde en mening om socialpolitikken i Odense. Det var et godt møde, der dog sagtens kunne have tiltrukket flere. Næste cafémøde bliver den 9. februar. Denne gang uden spisning. Emnet for dette møde bliver offentliggjort senere.
Økonomisk lige samfund klarer sig bedstKarsten Hønge, Fhv. MF for SF (Kronik bragt i Fyns Stiftstidende)
Lige samfund klarer sig bedst på væsentlige områder som: levealder, uddannelsesniveau, børnedødelighed, selvmord, indsatte i fængsler, teenagegraviditeter, tillid, overvægt, mentale sygdomme, narkomani, social mobilitet og børnevelfærd. Den nye forskning er udført af 2 britiske socialmedicinere, professorerne Richard Wilkinton og Kate Pickett. Deres arbejde viser et markant resultat. De dokumenterer nemlig, at de økonomisk velstillede også opnår betydelige fordele ved den samfundsmæssige omfordeling. Umiddelbart skulle man måske tro at de mennesker som skal betale for omfordelingen ikke opnåede fordele, men sådan fungerer samfund med lille økonomisk ulighed ikke. Lidt forenklet kan man sige, at også velstilledes børn får bedre uddannelser, får længere levetid og mindre risiko for at blive teenageforældre og så videre. |


Her i foråret går forhandlingerne om førtidspensionsreform, reformer på socialområdet, herunder finansieringen af det specialiserede socialområde, psykiatriområdet med meget mere i gang.
Af Stina Willumsen, rådmand for børn og unge
Brian Dybro, social- og arbejdsmarkedsordfører i Odense byråd, kom på torsdagens cafémøde med nogle gode betragtninger om, hvordan man i fremtiden vil opleve, hvordan de socialt dårligst stillede vil få bedre vilkår samtidig med, at de kommer til at fylde mindre i gadebilledet. Dette sker blandt andet ved at dagvarmestuen flyttes fra Pantheonsgade til et byfornyet område på Østerbro. Derud over vil Odense få sit første kontrollerede stofindtagelsesrum, hvor stofmisbrugere dagligt kan komme og under hygiejniske forhold kan indtage deres stof.
Denne kronik handler om, at samfund med størst mulig økonomisk lighed, giver de bedste betingelser for alle borgere. Ny forskning viser, at økonomisk lighed ikke kun er til fordel for de mennesker som er placeret nederst i samfundet, eller som har brug for hjælp. Det viser sig nemlig at alle borgere, også de bedst stillede, opnår betydelige fordele ved at leve i et samfund med mindst mulig økonomisk forskel mellem borgerne. Selv på meget overraskende felter, slår spørgsmålet om lighed igennem.
