Medlemsmøde om Odense Kommunes økonomi
(1. budgetmedlemsmøde)
Mandag den 7. juni kl. 19-21:30
Odense Kommune skal over de næste år finde millionbesparelser. Dertil er der en stor usikkerhed om, hvordan regeringens annoncerede besparelser skal udmøntes. Vi står med en stor udfordring, men den påtager vi os.
Vær med til at debattere kommunens økonomi. Vær med til at pege på prioriteringsmuligheder, understrege ”SF-hjerteblod” og fremme bestemte krav.
På første del af mødet vil vores byrådsmedlemmer skitsere nogle af de udfordringer, de forskellige udvalg står med, og lægge op til en god medlemsdebat
På mødets anden del vil der både være drøftelser omkring bordene, hvor man sidder og en fælles debat, som samlet skal give de nødvendige input til det videre arbejde med kommunens budget 2011.


