Get Adobe Flash player

Ny natvarmestue for hjemløse

2-brianNy Natvarmestue – første skridt i retning af bedre forhold for socialt udsatte

Det var en god dag for de hjemløse, da byrådet for et par uger siden afsatte 6 millioner kr. til at bygge en ny Natvarmestue. Det vil give de hjemløse nogle meget bedre forhold.

Og forhåbentlig finder man også ud af at indrette det nye natværested således, at dem, som har hund, også kan have deres bedste ven med - for sådan er det jo ikke i dag. Og det hindre faktisk en mindre gruppe af de hjemløse, som har brug for et værested om natten, i at bruge den nuværende natvarmestue fuldt ud.

 


Beslutningen om at flytte natvarmestuen og bygge nyt, er jo en udløber af en til tider heftig debat hen over sommeren, om de socialt udsattes tilstedeværelse i midtbyen.

Og jeg anerkender, at misbrugernes tilstedeværelse i Vestergade / Pantheonsgade i sommer månederne har været meget markant, og folk har følt sig utrygge ved at gå forbi Boligpassagen. Men jeg synes også, det er vigtigt at sige, at der skal være plads til alle i vores by – også dem som lever på kanten af tilværelsen.

Der har været kritik af, at misbrugerne har brugt baggårde i centrum, som udendørs toilet, og til at indtage stoffer – og det er selvfølgelig ikke i orden.  Men de eksempler burde også give anledning til at tænke over, hvilket kummerligt og uværdigt liv nogle mennesker lever. Og jeg synes, vi både som samfund og som medmennesker, skal gøre hvad vi kan, for at hjælpe dem, som lever i elendighed.

Den nye natvarmestue i Østergade er første skridt i retning af, både at aflaste midtbyen og samtidig forbedre forholdene for de socialt udsatte, men hvis vi skal skabe reelle forbedringer, så skal vi også arbejde for at etablere en tredje dagvarmestue i Østergade.

En ny tredje dagvarmestue vil både mindske presset på dagvarmestuerne i Nørregade og Pantheondsgade, og samtidig give en stor gruppe af misbrugere, som i dag holder til under broen i Grøndlandsgade, nogle ordentlige forhold. Der er ingen tvivl om, at vi dermed ville kunne hjælpe nogle meget udsatte mennesker, meget bedre end vi gør i dag.

Foreløbig vil jeg glæde mig over, at et enigt byråd har taget det første skridt i retning af bedre forhold for de hjemløse, ved at give natvarmestuen et nyt sted, og et nyt hus.




Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

generalforsamling2012