S & SF-udspil: Krav om lærlingepladser til virksomhederne

Odenses social- og arbejdsmarkedsrådmand Peter Rahbæk Juel (S) og viceborgmester Brian Dybro (SF) tager nu initiativ til at skaffe flere lærlingepladser inden for bygge- og anlægsfagene.
Tv2Fyn bragte historien fredag, den 26.2.2010:
http://www.tv2fyn.dk/video/28627
Alle skal tage ansvar
Manglen på lærlingepladser er en samfundsmæssig udfordring, alle skal være med til at løse. Virksomhederne er nødt til at tænke langsigtet, og tage sin del af ansvaret for, at vi får løst problemet.
Alt for mange unge på erhvervsskolerne står uden lærlingeplads, fordi der er mangel på praktikpladser. Derfor foreslår S og SF, at Odense Kommune ved udbud af opgaver stiller krav om, at virksomhederne skal have lærlinge, hvis de skal udføre opgaver for kommunen.
Der er nemlig en stor risiko for, at vi taber en hel ungdomsårgang til kontanthjælpssystemet, fordi de ikke får en ungdomsuddannelse. Og der er i forvejen alt for mange unge på kontanthjælp. Den onde cirkel skal stoppes.
Ekstra praktikpladser i det offentlige
Udspillet skal også ses i lyset af, at Odense Kommune selv opretter 56 ekstra praktiskpladser i år, som et led i aftalen mellem KL og regeringen om flere praktikpladser. Det er hovedsagligt inden for kontor, social- og sundhedsområdet der oprettes ekstra pladser. Og da det offentlige ikke har mange ansat inden for håndværksfagene, må virksomhederne tage sin del af ansvaret.
Kravet om lærlingepladser skal selvfølgelig ikke hindre enkeltmands-virksomheder i at udføre opgaver for Odense Kommune. Kravet skal naturligvis ses i forhold til virksomhedens størrelse og de opgaver, der udføres for kommunen. For vi er selvfølgelig ikke interesseret i, at udspillet skal lukke små enkeltmands-virksomheder.
Den videre proces
Vi vil nu bede borgmesterforvaltningen om at undersøge mulighederne for et konkret forslag, der holder sig inden for lovgivningens rammer om sociale klausuler, og som samtidig stiller klare krav til virksomheder, der leverer til Odense Kommune, om at have lærlinge- og/eller praktikpladser.
For yderligere information kontakt:
Viceborgmester Brian Dybro på telefon: 24 62 11 18
Social- og arbejdsmarkedsrådmand Peter Rahbæk Juel på telefon: 30 51 31 15


