Get Adobe Flash player

SF-Odense i trafikbestyrelser

small-kasper-westhTorsdag den 28. januar var en travlt dag for Kasper Westh. Ved en tilfældighed indtrådte han samme dag i to forskellige roller, valgt af byrådet.

Først var der møde i repræsentantskabet for Odense Lufthavn. Her sidder to medlemmer valgt af Odense Kommune, nemlig Kasper Westh og Poul Falch (K). Nordfyns Kommune er repræsenteret af den nyvalgte borgmester Morten Andersen (V) og Kerteminde af den ligeledes nyvalgte borgmester Sonja Rasmussen (L). Ved mødet var der dog ingen kupforsøg og Kasper Westh blev valgt som formand for repræsentantskabet, hvis rolle er at holde øje med, at de kommunale tilskud til lufthavnen bliver forvaltet godt af den "professionelle" bestyrelse. Om Odense overhovedet skal have en lufthavn og hvor meget den i givet fald må koste skatteyderne, afgøres således ikke i repræsentantskabet.

Straks efter repræsentantskabet for lufthaven gik det videre til repræsentantskabet for FynBus, hvor Odense Kommune har et medlem, og det er Kasper Westh. Repræsentantskabets væsentligste rolle er at vælge medlemmer af bestyrelsen for FynBus. Som største bidragyder er Odense ifølge vedtægterne sikker på at sidde i bestyrelsen. Derud over er der 6 pladser at fordele mellem 9 repræsentanter for andre fynske kommuner. Denne sag faldt på plads ved at konstatere, at de tre "tiloversblevne" repræsentanter kunne blive suppleanter med møde- og taleret i bestyrelsen.

Uden meget drama blev repræsentantskabet således til en bestyrelse, hvor der også sidder to repræsentanter for Regionsrådet. Første punkt på dagsordenen var valg af formand og næstformand. Som formand valgte bestyrelsen Torben Andersen (SF) fra Kerteminde Kommune! Det blev således til to formandsposter til SF på en formiddag. Næstformand blev i øvrigt Regionsrådsmedlem Lasse Krull (K).

Bestyrelsen for FynBus har en lidt speciel rolle. Bestyrelsen kan nemlig ikke bestemme, hvor eller hvor mange busser der skal køre. Det afhænger nemlig helt af, hvor meget kørsel Region Syddanmark og de 10 fynske kommuner bestiller. FynBus skal koordinere køreplanerne, stå for indkøb af kørsel hos vognmænd og tage tæskene, når servicen ikke lever op til forventningerne.

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

generalforsamling2012