Karsten Hønge, Fhv. MF for SF

(Kronik bragt i Fyns Stiftstidende)

Denne kronik handler om, at samfund med størst mulig økonomisk lighed, giver de bedste betingelser for alle borgere. Ny forskning viser, at økonomisk lighed ikke kun er til fordel for de mennesker som er placeret nederst i samfundet, eller som har brug for hjælp. Det viser sig nemlig at alle borgere, også de bedst stillede, opnår betydelige fordele ved at leve i et samfund med mindst mulig økonomisk forskel mellem borgerne. Selv på meget overraskende felter, slår spørgsmålet om lighed igennem.

Lige samfund klarer sig bedst på væsentlige områder som: levealder, uddannelsesniveau, børnedødelighed, selvmord, indsatte i fængsler, teenagegraviditeter, tillid, overvægt, mentale sygdomme, narkomani, social mobilitet og børnevelfærd.

Den nye forskning er udført af 2 britiske socialmedicinere, professorerne Richard Wilkinton og Kate Pickett. Deres arbejde viser et markant resultat. De dokumenterer nemlig, at de økonomisk velstillede også opnår betydelige fordele ved den samfundsmæssige omfordeling. Umiddelbart skulle man måske tro at de mennesker som skal betale for omfordelingen ikke opnåede fordele, men sådan fungerer samfund med lille økonomisk ulighed ikke. Lidt forenklet kan man sige, at også velstilledes børn får bedre uddannelser, får længere levetid og mindre risiko for at blive teenageforældre og så videre.

Af: Anne Baastrup, MF og medlem af Trafikudvalget

Odenses infrastruktur skal forbedres. Det skal være lettere for både fynboerne og virksomhederne at komme rundt. Derfor skal Odense have en letbane, for det vil både lette trafikken og gøre den kollektiv trafik mere attraktiv.

For SF og mig er det helt centralt, at vi i de kommende år forbedrer den kollektive trafik. En velfungerende infrastruktur er en afgørende forudsætning for samfundets vækst. Råvarerne skal transporteres ud til virksomhederne, produkterne skal nå ud til kunderne, og de ansatte skal kunne komme på arbejde. Hvis der er trængsel på vejene, eller togene ikke går til tiden, så spilder danskerne kostbar tid, som kunne bruges på at arbejde eller på tid med familien. Derfor er det helt afgørende, at vi har en infrastruktur og en kollektiv trafik, som kører på skinner.

Når det kommer til den fynske infrastruktur, så har en letbane i Odense absolut topprioritet for mig. En letbane er en moderne sporvogn, som samler fordelene ved tog og bus. En letbane kan anlægges hurtigere og billigere end jernbaner og metro, og samtidig er letbaner hurtigere, mere komfortable og langt mere miljøvenlige end busser. Letbanen er altså et attraktivt alternativ til bil og bussen, og derfor er en letbane uden tvivl den bedste måde at skabe vækst i brugen af kollektiv trafik til gavn for miljøet.

Det er blevet hverdag igen, og I har taget arbejdstøjet på... dejligt...Nogle dage er sure, det er når jeg skal ud og handle ind, priserne er steget gevaldigt, fedt afgift, m.m. Andre dage mere glædelige, når jeg f.eks. hører om nye energi - og miljøtiltag. Det er ikke blevet billigere at leve i Danmark for hverken ”rig eller fattig”, men det er vi heller ikke blevet lovet, tværtimod har vi hele tiden vidst, at det kommer til at koste, at rette op på nogle af de områder, hvor den tidligere regering har indført nedskæringer. Rom blev ikke bygget på én dag, så vi giver jer arbejdsro, der er heldigvis godt 4 år til et nyt valg.

Men et område beder jeg jer om at kigge på hurtigst muligt, det er: Indvandring og familiesammenføring. Det er et af de områder den tidligere regering har påført restriktioner, der i den grad tilsidesætter god etik og moral, så vil I ikke nok?

Det haster!!

Med venlig hilsen

Kirsten Katcher, Saxovej 44 Odense

Af Veronica Hansen, Byrådsmedlem (SF), medlem af Børn- og Ungeudvalget

2011 er udråbt til EU’s frivillighedsår og i september måned var der sat ekstra fokus på de frivillige foreninger frem til Danmarks frivillighedsdag fredag d. 30. september.

Alle vi byrådsmedlemmer blev inviteret i praktik i en frivillig forening, og jeg sagde ja tak til at følge Samtalegrupper for unge, som holder til i Ungdomshuset. Det kom der en tankevækkende og på mange måder livsbekræftende eftermiddag ud af.

Samtalegrupper for unge er et sted, hvor unge med der mistrives, har lavt selvværd eller forskellige psykiske problemer kan komme og følge en samtalegruppe, der ledes af to frivillige.

Jeg brugte første del af praktikken på at følge de frivillige og høre om deres indsats, og dernæst fik jeg lov til at være med i en samtalegruppe for unge piger.

De havde glædet sig til at få besøg af ”en rigtig politiker” og havde forberedt en del spørgsmål om alt fra skoletoiletter til grimme skulpturer.

Men efterhånden som tilliden voksede fortalte de også nogle af deres egne historier og undrede sig over den lange ventetid på hjælp til unge med psykiske problemer. På trods af deres unge alder kendte de alt for godt ”systemet” omkring udredning, kommunens tilbud, hjælp fra OUH osv. Men det var tydeligt for mig, at selvom de havde mange ting med i bagagen, så gav samtalegruppen dem et frirum, hvor der var plads til at de kunne være helt sig selv. De frivillige der fulgte samtalegruppen var hverken psykologer eller kommunale folk, men var der helt frivilligt. Og det er jo lige præcis det, de frivillige kan! Netop fordi de er frivillige, kan de nå de unge på en helt anden måde, og det var dejligt at se.

Samtidig var praktikken også tankevækkende ifht. de politiske beslutninger vi sidder med. Som SF’ere er vi meget opmærksomme på unge der mistrives, men med mediernes fokus på de udadreagerede og højtråbende unge, kan de mere stille unge nemt forsvinde i mængden. Men der er desværre en gruppe unge - især piger – som ikke trives, og som tumbler med en række problemer der, hvis de ikke opdages og støttes, kan udvikle sig rigtig skidt.

Praktikken i samtalegruppen var en god påmindelse om disse unge, og jeg vil helt sikkert tage erfaringerne derfra med mig, når vi i Børn- og ungeudvalget i løbet af efteråret skal drøfte udarbejdelsen af en ny Børn- og ungepolitik.