Get Adobe Flash player

Temalørdag om velfærd vs. kapitalisme i Café Biografen

michaelmoreSFOF inviterer til en spændende temalørdag den 29. majimage001

Med Michael Moores film Kapitalismen: En Kærlighedshistorie

Og en velfærdsdebat med fire politikere, hvor også du kan deltage.

Er dårlig kapitalisme skyld i verdensøkonomiens kollaps? Det svarer Michael Moore ja til i dokumentarfilmen med den sarkastiske titel Kapitalismen: en Kærlighedshistorie.

For at bevise sin påstand går Moore i kødet på banker og børser, og stiller skarpt på de negative konsekvenser, som kapitalisme/liberalisme kan føre med sig uden tilstrækkelig regulering.

Deltag i velfærdsdebatten

Er Michael Moores version af historien en endegyldig sandhed? Hvordan skabes der lighed og sammenhængskraft i et kapitalistisk samfund? Hvordan overlever almindelige mennesker kapitalismen? Er Danmark et socialistisk eller et kapitalistisk samfund? Disse spørgsmål vil vi i SFOF gerne ha’ svar på. Derfor har vi linet fire politikere op, som du og dine venner kan debattere det provokerende scenarium med efter filmen.

De politikere du kan stille skarpt på, er Karsten Hønge (MF) fra SF, socialdemokratiets folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil, Vivi Kier (MF) fra Det Konservative Folkeparti og Lars Christian Lilleholt (MF samt Odense Byråd)) fra Venstre. Troels Mylenberg politisk redaktør fra Fyens Stiftidende vil være ordstyrer.

Så riv et par timer ud af kalenderen denne sidste lørdag i maj – og tag med SFOF i Café Biografen ved Brandts Klædefabrik i Odense. Arrangementet løber fra klokken 10.00 til 13.00.

Billetter inkl. en øl/vand eller en kop kaffe kan købes for kr. 50,- i forsalg ved:

Indbetaling på Konto nr.: 0400 401-53-76932

Og bindende tilmelding til SFOF på mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Ved forsalg er sidste frist for tilmelding og betaling den 18. maj 2010, og tilmelding sker efter først til mølleprincippet, så bestil din billet i god tid. Overskydende billetter kan købes i Café Biografen lørdag kl. 10.

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

generalforsamling2012