Get Adobe Flash player

Valg i september -ja tak!

Af SanneSchroll Njalsvej 240, Odense NV -økonom, ph. d., folketingskandidat ( SF)

Sanne_Schroll2Valgrygterne er i fuld gang.

Flere aviser og kommentatorer mener, at folketingsvalget kommer lige om lidt - i september.

Der er ellers over et år til, Lars Løkke skal udskrive valg og meget har tydet på, at Løkke var så glad for sin post, at han for alt i verden ikke ville afgive den, før han absolut blev nødt til det. Men måske har han nu fået mod på det alligevel.

Og heldigvis for det, hvis det er tilfældet -for vi har hårdt brug for et valg -og et regeringsskifte -i Danmark.

Arbejdsløsheden er igen steget de sidste par måneder, og vi kan igen og igen læse om i avisen, at kommunerne på Fyn og i resten af landet knokler for at finde områder, hvor der kan spares og skæres ned. Regeringen har nemlig valgt, at vi skal spare os ud af krisen.

SF og S har valgt en anden vej: Vi vil uddanne, investere og arbejde os ud af krisen! Så hvis Lars Løkke ikke mister modet igen, så er valget krystalklart, når vi skal til stemmeurnerne. Vil vi spare os ud af krisen og lade den største del af regningen gå til fx de arbejdsløse, eller vil vi stå sammen og arbejde os ud af den? På Fyn rammer besparelser og nedskæringerne også skolerne, som ellers har hårdt brug for ekstra midler. Regeringen er ikke i tvivl -der skal spares. Vi er derimod parat til at styrke folkeskolen med to mia., fordi vi ved, at uddannelse er afgørende både for samfundet og for den enkeltes mulighed for at skabe sig et godt liv. Vores plan giver også mulighed for forbedringer af vores sygehuse, ældreplejen og daginstitutionerne.

Til gengæld må unge lidt hurtigere igennem uddannelsessystemet, og vi må arbejde lidt mere. Og aktiespekulanter, banker og folk med meget høje indtægter må betale lidt mere i skat. Det er det valg, vi står overfor til et kommende folketingsvalg.

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

generalforsamling2012